Viborg går over til tre leverandører på småindkøb
VIBORG: Købmanden i Løvel og Balling og Omegns Brugsforening vinder hver to delaftaler i Viborg Kommunes udbud, mens Dagli'brugsen i Frederiks vinder en enkelt delaftale, oplyser kommunen.
Udbuddet rummer indkøb og levering af mindre fødevareindkøb under 1.500 kr. i Viborg Kommune.
Efter to dialogmøder og et informationsmøde med interesserede leverandører samt møder med repræsentanter for skoler, bosteder og andre kommunale områder, blev der fundet en fælles forståelse mellem leverandører og kunder for de behov og muligheder, der skulle indgå i rammen for udbuddet.
Udbuddet blev delt op i fem geografiske leveringsområder i kommunen - midt, nord, syd, vest og øst. Følgende fik leverancen i fire år frem:
- Midt: Balling og Omegns Brugsforening
- Nord: Købmanden i Løvel
- Syd: Dagli'brugsen Frederiks
- Vest: Balling og Omegns Brugsforening
- Øst: Købmanden i Løvel
Mange af de ca. 18.000 fakturaer, Viborg Kommune årligt modtager fra dagligvarebutikkerne, vedrører små fødevareindkøb, hvor de omkostninger, der er forbundet med at foretage et indkøb, er større end selve indkøbet. Alene på den konto, vil der være meget at spare i tid og penge.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.